Skip to content back to nav
 
 

Hvor langt er vi med 4-i-1 beholderen i Egedal

Områder hvor 4i1 beholderen er kørt ud

Nu har vi tilbudt den nye 4-i-1 beholder til de områder, vi mener der kan have den i Egedal Kommune.

Vi har kørt godt 9.000 beholdere ud til de 8 geografiske områder, som er nævnt her:

  • Ølstykke stationsby (centrum) - område 1 - færdig
  • Tangbjerg og resten af Ølstykke stationsby (andområder) - område 2 - færdig
  • Syd for Ring Syd - Gjelstensåsen, Nomanner kvarteret m.m. - område 3 - færdig
  • Stenløse (centrum) - område 4 - færdig
  • Ganløse, dele af Veksø samt hængere i Stenløse og Ølstykke - område 5 - færdig
  • Smørumnedre - område 6 - færdig
  • Landområder 7.1 syd for Frederikssundsvej (Hove, Smørumovre, Ledøje og Nybølle) - færdig
  • Landområde 7.2 nord for Frederikssundsvej (Søsum, Slagslunde, Stenlille, Toppevad, Knardrup og rest i Ølstykke) - færdig

Bilen der tømmer 4-i-1 beholderen, er større end den der henter rest- og bioaffald i landområder, hvilket medfører, at der er områder/veje som ikke kan serviceres med denne beholder. Det drejer sig særligt om landområder og adresser ved meget smalle og snørklede veje. Desuden skal bilen have mulighed for at kunne vende på lukkede veje og indkørsler.  

Buresø har særlige udfordringer med smalle veje. Vi kan desværre ikke tilbyde denne løsning i dette område.   

Erhvervsvirksomheder og institutioner får ikke den nye 4-i-1 beholder.

Fase 2

Kommunen er pt. igang med at kortlægge, om den nuværende placering af kuber i det offentlige rum, er optimal placeret, nu der er kørt 4-i-1 beholdere ud. Nogle af de nuværende kuber til glas og papir skal bygges om til plast og metal, og andre kuber skal flytte eller supplerers med nye kuber til plast og metal.  Denne kortlægningsproces fortsætter ind i 2019.

Alternativ til 4i1 beholderen

Du skal fortsat aflevere dit plast, papir, metal, glas og pap på genbrugsstationen eller via vores til storskraldsordning. Du kan også anvende de kuber, der står i det offentlige rum flere steder i kommunen, til glas, papir og batterier.