Renovationstakster

Affaldshåndteringen betales ikke gennem skatten, men via renovationstakster. Som noget nyt opkræves taksterne via et kommunal ejendomsbidrag, hvor du årligt vil modtage en bidragsopgørelse i e-boks. Tidligere er renovationstaksterne blevet opkrævet via ejendomsskattebilletten.

Ændringer som er registreret før 1. januar eller efter 1. november i år vil ikke fremgå af bidragsopgørelsen for 2024. Du vil i stedet modtage en separat bidragsopgørelse i løbet af 2024, hvor ændringerne vil fremgå.

Her på siden kan du læse mere om renovationstaksterne. Nederst kan du finde en nærmere forklaring af, hvad renovationstaksterne dækker over, samt takstbladet for 2024.

Hvad er renovationstakster

Alle husstande i kommunen betaler tre faste takster: Generel administration, dagrenovation/administration, og genbrugsordninger. Udover de tre takster betales der for tømning af mad- og restaffald (dagrenovation). Taksterne bliver vurderet fra år til år og skal hvile i sig selv løbende.

 

Spørgsmål om takster
  • Hvorfor får jeg en bidragsopgørelse?

    Der opkræves ikke længere for renovation via ejendomsskattebilletten, grundet en lovændring. Der kommer en bidragsopgørelse i stedet for. Der opkræves kun for renovation for 2024.

    Er der sket ændringer i løbet af året vil du modtage en ny opkrævning/refusion i 1. kvartal 2024.

  • Hvorfor falder renovationstaksterne i 2024?

    Taksterne for 2024 falder med ca. 150-250 kr. pr. år afhængig af, hvilken affaldsløsning du har.

    Faldet i renovationstaksterne skyldes, at, at der i 2022 har været en mindre udgift til tømning af affald end forventet, bl.a. grundet i forsinkelsen i udrulningen af 10 fraktioner. 

    Samtidig har indtægterne fra afsætning af affald været større end forventet. 

    Derudover er der blevet rettet op på en del fejlregistreringer i kommunens affaldsdatasystem i 2022. Det har betydet, at flere adresser som tidligere ikke har betalt alle de krævede renovationstakster, nu opkræves korrekt. Det har givet ekstra indtægter i 2022.

     

  • Hvad skal jeg gøre, hvis der er fejl på min bidragsopgørelse?

    Finder du en fejl i opkrævningen af renovationstaksterne kan du skrive en mail til affald@egekom.dk med følgende oplysninger:

    • Adresse og ejendomsnummer
    • Forklaring af problemet
    • Gerne billede af bidragsopgørelsen (så går det hurtigere)
    • Telefonnummer

    Vær opmærksom på, at bidragsbilletten for 2024 ikke indeholder ændringer, som er registreret før 1. januar 2023 og efter 1. november 2023. 

    Ændringer foretaget uden for denne periode vil blive efterreguleret på en separat opkrævning/udbetaling, som bliver udsendt i løbet af 2024.

  • Kan jeg fravælge/afmelde nogle takster?

    Du kan ikke fravælge nogen af de fire standardtakster:

    • Generel administration
    • Dagrenovation/administration
    • Genbrugsordninger
    • 240L rest/mad   /   Miljø-ø   / Nedgravet affaldscontainer

    Derudover er det muligt at tilmelde en ekstra beholder til restaffald eller en beholder til haveaffald. 
    Har du en ekstra beholder, som du ikke længere ønsker, kan du afmelde den via Mit Affald. 
    Se mere her: egedalsorterer.dk/mitaffald 

  • Er det billigere at have en lille beholder til plast+MDK/papir?

    Der er ingen forskel i renovationstaksten for de to forskellige beholderstørrelser. Beholderen betales via taksten "Genbrugsordninger"

  • Hvad dækker affaldstaksterne over?

    Hvad du betaler i affaldstakst afhænger af, hvilken affaldsløsning du har. Bor du i parcelhus, villa eller rækkehus og har fire beholdere ved din bolig, har du en individuel affaldsløsning. 

    Alle husstande betaler tre faste takster. De dækker over følgende:

    Takst DKK  Hvad dækker det over?
    Generel administration 375 Kommunens administration af ordninger.
    Dagrenovation/administration 250 Køb af beholdere til mad/rest og restaffald, madaffaldsposer, IT til tømning.
    Genbrugsordninger 3096

    Genbrugsstationer

    Storskraldsordning

    Haveaffaldsordning

    Juletræsordning

    Indkøb af beholdere til genanvendelige affaldstyper (plast, mad- og drikkekartoner, metal, glas, pap, og papir)

    Farligt affald ordning

    • Affaldskuber
    • Behandling af affald (afsætning og genanvendelse) 
  • Hvorfor er der stadig moms på affaldstaksterne?

    Renovationsafgifter bliver momsfrie

    Betaling fra private husstande for kommunale affaldsordninger for indsamling af dagrenovation bliver momsfrie.

    Skattestyrelsen har tabt en sag om opkrævning af moms på renovationsafgifter. Styringssignalet fra Skattestyrelsen er nu kommet, og beskriver, hvordan kommunerne skal håndtere moms på renovationsområdet. Momsrefusionen omfatter både købs- og salgsmoms.

    Den samlede påvirkning af dommen vil blive indregnet i taksterne for 2025.

    Renovationsområdet er takstfinansieret, og det betyder, at området over tid skal hvile i sig selv, så det hverken giver over- eller underskud. Du behøver derfor ikke gøre noget som forbruger.

  • Hvad betyder der, at taksterne skal hvile i sig selv?

    Renovationstaksterne skal hvile i sig selv. Det betyder, at hvis kommunen det ene år har indkrævet mere, end der er blevet brugt, skal det modregnes i taksterne for næste år.

    Hvis kommunen er kommet til at indkræve for meget det ene år, bliver der indkrævet mindre året efter. Er der derimod brugt flere penge end planlagt, bliver de også indkrævet året efter. Det er det, der menes med, at taksterne skal hvile i sig selv og balanceres år for år.

Forklaring af renovationstakster

Hvad du total betaler i renovationstakst afhænger af, hvilken affaldsløsning du har. Bor du i parcelhus, villa eller rækkehus og har fire beholdere ved din bolig, har du en individuel affaldsløsning. Bor du i etagebolig eller rækkehus, hvor du deler en affaldsløsning med dine naboer, har du en fælles affaldsløsning.

  • Boliger med en individuel opkræves for tømning af beholderen til mad/rest, og hvis du har tilvalgt en ekstra beholder til restaffald eller en beholder til haveaffald.
  • Boliger med en fælles affaldsløsning opkræves enten for tømning af beholdere på fire hjul (miljø-ø) eller tømning af nedgravet container
Renovationstakster dækker over følgende:

Takst

DKK (inkl. moms)

Hvad dækker det over?

Generel administration 435 Kommunens administration af ordninger.
Dagrenovation/administration 250 Køb af dagrenovationsbeholdere, madaffaldsposer, IT til tømning.
Genbrugsordninger 3096
  • Genbrugsstationer
  • Storskrald
  • Haveaffald
  • Juletræsordning
  • Tømning og indkøb af beholdere til genanvendelige fraktioner
    • Plast+MDK/papir
    • Metal/glas
    • Pap
  • Indkøb og tømning af affaldskuber
  • Behandling af affald (afsætning og genanvendelse) 
240 rest/mad  /  Miljø-ø   /  Nedgravet affaldscontainer 1032  /  540  /  634 Tømning af beholdere og molokker til madaffald og restaffald.
Bio og restbeholder
Nyhed

Gebyr på ekstra affaldsmateriel til dagrenovation

Byrådet har i august 2019 besluttet, at der fra årsskiftet kommer gebyr på ud- og hjemkørsler af ekstra affaldsbeholdere og affaldstativer til dagreno…

Seminedgravede affaldsbeholdere
Nyhed

Takstændring på dit affald 2020

Fra årsskiftet skal du betale lidt mere for at få hentet dit affald. For pengene får vi grønne løsninger og ambitioner på affaldsområdet. En vigtig br…

Tømning af fuldt nedgravet affaldsbeholder
Nyhed

Derfor stiger taksterne for 2019

En mere grøn og miljøvenlig affaldshåndtering giver en højere pris for behandling af affaldet. Samtidig har priserne været sat kunstigt lavt og nu bli…

Del: